| 1 | Man Parrish | Heatstroke | 00:00:00 | Midtvejskommentar | .. der har bredt sig til resten af verdenen. Det begyndte alt sammen i gaderne. Breakdancing, en kraftudfoldelse som er et fysisk sidestykke til, og i første omgang direkte inspireret og udsprunget af et andet musikalsk New York-fænomen - rapsangen - som sorte disk-jockeys opfandt i midten af 70-erne. Da de begyndte at tale, skråstreg, synge hen over pladerne de spillede, på en messende stakåndet facon, og i den særlige sprogjargon, som en del sorte amerikanere taler sammen indbyrdes, storbyslang, ude fra gaderne, ude fra virkeligheden. Formen blev rendyrket og er nu endt med at være enten humoristisk, groft mandschauvinistisk her-kommer-jeg-se-hvor-stor-den-er-pral, eller - i sine bedste øjeblikke - skarpe politiske iagttagelser om ghettolivet tilsat tung funkrytme. |
| 2 | Whodini | Rap machine | 00:02:15 | Midtvejskommentar | Breakdancing kan bedst beskrives for den uindviede som en blanding af ballet, mime, akrobatik og gymnastik - ofte en meget vanskelig slags fritstående øvelser på gulv, der tit ser ud til at ophæve tyngdekraft og naturlove. Inspirationen siges at komme fra så forskellige kilder som den franske mimiker Marcel Marceau, og fra de levende mannequiner, som USAs tøjbutikker for et par år siden brugte som blikfang i deres udstillingsvinduer, men-øh først og fremmest er breakdance stadig en instinktiv fornemmelse for at bevæge og bruge kroppen til at udtrykke sig på en ny måde. |
| 3 | Planet Patrol | Cheap Thrills | 00:03:16 | Midtvejskommentar | Som sagt er breakdansens fødeby New York, hvor den opstod blandt den store spanske, puertoricanske og sorte befolkning i ghettoerne, i byens absolut fattigste yderkvarterer. Den ny måde at bruge kroppe på, der virkelig er opsigtsvækkende, fik snart vind i sejlene i den modeluneivrige storby, hvor breakdance bredte sig som en steppebrand. Newyorkere, der ellers ikke lader sig forbavse af ret meget, standsede op og kigge nysgerrigt, når grupper af breakdance, hele sidste sommer, på gadehjørnerne i byens centrum, viste deres kunnen til rytmerne af det højtgearede elektronisk musikdrøn, der strømmede ud fra den medbragte transistorradio eller kassettebåndoptageren. Det viste sig snart, at der også var lommepenge at hente for danserne, for newyorkere giver gerne nogle småmønter for at få lidt underholdning i gaderne af en hver slags - også denne nye eksotiske danseopvisning. Grupperne bestod udelukkende af teenagedrenge - piger danser ikke breakdance, men forventes at være beundrende tilskuere - og breakdansere er næsten udelukkende såkaldte minoritetsgrupper. |
| 4 | | Snak | 00:04:19 | Midtvejskommentar | Det er yderst sjældent, at se en hvid breakdancer, men fyren, der her bliver interviewet på amerikansk tv, siger rammende, at det uanset hudfarve er bedre at danse end at være på stoffer eller stjæle. Og, siger han, det holder os væk fra balladen, så hvorfor ikke. Breakdance kan i alt fald fra samfundets side ses som et godt beskæftigelsesalternativ for unge, utilfredse puertoricanere og sorte, der for det meste kun kan gå ud af skolen og se en fremtid med arbejdsløshed og deraf følgende usikkerhed, måske kriminalitet, i øjnene. Siden hele sidste sommer har breakdancere i New York vist sig frem på Union Square, eller i området omkring 42nd Street, hvor de har medbragt et stort stykke linoleum, der udgør dansegulvet, en absolut nødvendighed for akrobatikken, hvis man skal slippe helskindet, og ikke alt for støvet, igennem dansetricks som at stå på hovedet uden hænder, og spinde rundt som en top, eller rulle sig sammen til en kugle og lave hurtige piruetter på ryggen. Og selv om meget af dansen som sagt endnu er impulsiv, og ikke indlært, er der allerede en række faste trin og bevægelser, der har fået navne. Betegnelser som poplock, wipes, spinning, vibrating, moonwalking, waving, og det der mest har slået an andre steder, electric boogie. Og udtrykkene siger meget om hvad dansen handler om. Leddeløshed, kropsrystelser, månegåture, og bølgegang i arme og ben, og elektrisk robotboogie, alt sammen under et: breakdance. |
| 5 | | Snak | 00:05:54 | Midtvejskommentar | I New York hører bandekrig mellem unge fra de forskellige befolkningsgrupper eller bydele, med til tingenes tilstand og dagens orden. Men breakdance har haft en mildnende effekt på volden og bandekrigen, der ofte er bestemt af race eller hudfarve, og har dæmpet gemytterne, hvis man skal tage nogle af breakdanserne på ordet. |
| | | 00:06:21 | Midtvejskommentar | Fyren her siger, at dansen i alt fald er bedre end at slås. Man finder ud af, siger han, at modstanderen kan breake, og så siger man, at man lige kan komme med uden for og lade de komme an på en prøve om hvor god man er til at danse, i stedet for at lade det komme an på knytnæver. |
| | | 00:06:44 | Midtvejskommentar | Den amerikanske underholdningsindustri har selvfølgelig været lynhurtig til at opfatte breakdansen som en ny salgsvare, der kan tjenes penge på. Danserne, der altid er født og opvokset i fattigkvartererne i bydelen The Bronx, bliver pludselig hentet ind fra gaderne og ser den amerikanske drøm om rigdom og berømmelse blive virkelighed, i hvert fald så længe medierne og industrien har brug for dækning, nemlig så længe fænomenet endnu er et varmt emne. Danserne bliver interviewet på tv-aviserne, optræder som stjerner på nogle af landets største diskoteker og showsteder, bliver brugt som blikfang til modeopvisninger, og indlagt i de mange danseshows på fjernsynet, eller kommer med som ingredienser i film som "Flashdance", eller en anden, der er på vej, "Wildstyle", hvor historien lægger mindre vægt på handling, og mere vægt på graffitimaling, disc-jockeys og rap-DJs - de der var med til at opfinde fænomenet - og så selvfølgelig utrolige danseoptrin, med nogle af de skrappeste breakdansere i Amerika, med tilhørende musik. |
| 6 | Grandmaster Caz & Chris Stein | Wildstyle theme | 00:08:29 | Midtvejskommentar | .. navnlig omkring bøfslottene omkring Rådhuspladsen og på Strøget. En af grupperne er City Breakers på seks medlemmer. Gruppens leder, Tony, lægger vægt på at skelne mellem breakdance, som han siger har noget at gøre med at rulle rundt på ryggen og hovedet, og så electric boogie, der har flere bløde bevægelser, og hvor man forsøger at efterligne mannequindukker. City Breakers giver opvisning rundt omkring. Det hører med til at danse, at man viser sig frem, siger de. Ligesom i USA har hvert medlem helt sin egen stil, som man indøver hjemme foran spejlet. Og ligesom i USA, hvor det er negere og spaniere, der er breakdansere, består to tredjedele af i hvert fald denne ene danske gruppe af fire filippinere, en dansk neger, må det vel hedde, og kun en enkelt, ægte kartoffeldansker. Og lige som i USA lægger City Breakers meget vægt på konkurrenceelementet. Når gruppen er ude og optræde, er der nye trin og bevægelser, som publikum aldrig får at se, fordi, som gruppen siger, så stjæler andre breakdansere dem fra en, så det bliver vanskeligere at konkurrere. På den anden side synes man heller ikke særligt godt om, at de voksne, der har professionelle danseskoler herhjemme, nu er begyndt at undervise i electric boogie. |
| 7 | Twilight 22 | Electric kingdom | | | |