KS: Ja, hej Fredagsåbent og dav Jarl.

Jarl: Dav

KS: Øhm, årets amerikanske filmhøst er så langt fra realisme og hverdagsproblemer, som man overhovedet kan forestille sig. Det gælder alle sammenhænge, både psykologisk og dramatisk og socialt og ja, også billedmæssigt for den sags skyld. Øh, alt det der med at optage noget fra det virkelige liv, som man gjorde i tresserne, beskæftige sig med virkelige problemer, det er helt gået af fløjten nu, og nu er det først og fremmest de der store udstyrsfilm, som er optaget i studier, det handler om. De er fulde af special effects og miniature-flyvende tallerkner og mekaniske uhyrer og rumvæsner. Den første store film, som fik premiere herovre, var Annie-musikalen, og øh jeg sludrede for nogle dage siden med Aileen Quinn, som har hovedrollen, og hun er et lille uspoleret barn, som lidt uretfærdigt er blevet sammenlignet med Shirley Temple, og det har nu ikke meget på sig. Og Annie-feberen raser herovre. Man kan få Annie-dukkevogne og Annie Rolls Royce-biler med privatchauffører, Annie-tøj og endda Annie-hundemad.

Jarl: I bedste amerikanske stil.

KS: I bedste amerikanske stil, ja. Det er gode gamle John Houston, som har instrueret den og, øhm den ser ud som om den er gledet lidt ud af proportion, som så filmen faktisk er ved at kvæle sig selv i store numre. En anden film som fik premiere her i sidste uge er en Walt Disney-film, som hedder "Tron", og den er først og fremmest spændende ved at være verdens første computerfremstillede film. Man har ikke haft kulisser, men har optaget skuespillerne i i på sort/hvid film og så simpelthen fremstillet kulisser og rekvisitter og endda personer på skærme, og så indkopieret dem på på, på filmstrimmelen bagefter. Filmen handler om en edb-medarbejder, som bliver laserstrålet ind i et dataanlæg, som fremstiller video øh spil og øh derinde kommer han selvfølgelig til at kæmpe mod en fjende, og fjenden hedder The Master Control Program, og det er selvfølgelig et program, som sætter liv i de forskellige farefulde tv-spil, som vi kender som Asteroids og racerløb og en stjernekrig, og øh filmen er først og fremmest en fager ny verden inde i en computer. Der er ikke meget handling i, men det er en meget, meget smuk film, bl.a. fordi den går hen og bliver sådan øh små-syrealistisk, fordi den ophæver tyngdeloven og øh de forskellige dimensioner. Steven Spielberg har tre film ude i øjeblikket, den ene det er Jagten på den forsvundne skat, som nu er kommet op igen som repremiere, men desuden har han her i vinteren lavet to film. Den ene har han selv instrueret, den hedder "E.T. - the extra terrestrial", og den anden hedder "Poltergeist". Og "Poltergeist" foregår i forstæderne hos en yngre kernefamilie med et par børn, og øh de er lige flyttet ind i et hus, som viser sig at være hjemsøgt af ånder, og en af familiemedlemmerne bliver kidnappet af ånderne, som bor i dagligstuens tv-apparat. Den anden, "E.T.", er lavet efter en god gammel Hollywood-opskrift nemlig en dreng og hans hund, og denne gang er hunden altså bare ikke en hund men derimod et lille væsen fra det ydre rum, som ved en fejltagelse strander i udkanten af Los Angeles, i virkeligheden i samme kvarter som "Poltergeist".

Jarl: En moderne Lassie film.

KS: Ja, det i virkeligheden det, det er, og begge film er gået hen og blevet kolossale succeser herovre. Æh "E.T." har i løbet af fem uger indtjent , og hold nu godt fast, 100 mio. dollars, så selv som Spielberg siger, han i øjeblikket er arbejdsløs og ikke rigtig ved, hvad han skal foretage sig, så er det i hvet fald ikke sådan, at han kommer til at lide nød. "E.T." er blevet kaldt for 80"ernes "Troldmanden fra Oz" og Time Magazine kalder den noget af et filmmirakel, og det nu nok lidt af en overdrivelse, men det er en meget sød film og "Poltergeist" er egentlig en god gyser. Der er en anden gyserfilm, som øh Maskernes Nat-instruktøren John Carpenter har lavet. Øhm det en genindspilling af en gammel Howard Hawks-film, og der er ikke meget historie tilbage. Den foregår i et på Antarktis øh hvor en amerikansk øh ekspedition strander i en snestorm og finder ud af, at der er et uhyre fra det ydre rum, som huserer, og øh den hedder The Thing og det kedelige ved The Thing det er, at den skifter, den kan skifte form og farve og figur, alt efter hvem den har lyst til at kopiere, så man er aldrig helt sikre på, hvor The Thing er henne, for det kan være en af personerne i filmen. Og temaet er stort set det samme, som i "Maskernes Nat" nemlig det der, at man sidder og venter på, at lige om lidt så ryger der altså en til af statisterne. "Hanky Panky" med Gene Wilder og Gilda Radner har haft premiere. Det er den er instrueret af Sidney Poitier, som lavede "To tosser bag tremmer", og den skal jeg stort set forbigå i stilhed. Det en af de mest rædsomme film, jeg nogensinde har set. Årets Clint Eastwood-film hedder "Firefox", og det er en, en lidt klam koldkrigsaffære, som handler om de gode amerikanere og de dumme russere. Russerne er nu ikke mere dumme, end de har fremstillet verdens mest avanceret kampfly, og det hedder netop Firefox, som piloten styrer med hjernen, på russisk endda, og det går selvfølgelig ud på, at amerikanerne gerne vil ha" fat på Firefoxog sender Clint Eastwood til Rusland for at bruge hjernen på at få flyet ud. "Grease 2" har også haft premiere, "Star Trek 2" har haft premiere. "Star trek 2" er bedre end 1"eren, men det men det siger ikke så forfærteligt meget. Og "Grease 2" har ikke længere John Travolta eller Olivia Newton-John i hovedrollerne. Og man savner dem begge to, fordi antiseptiske øh Newton-John var nu alligevel meget sød at se på, og John Travoltas skridtbule var jo heller ikke kedelig, men der er ikke ret meget tilbage i opfølgeren. Woody Allen har også lavet en slags 2"er. Det nu ikke en genindspilling af en af hans egne film, men derimod en slags genindspilling af en gammel Ingmar Bergman-film som hedder "Sommernattens smil" og på engelsk er det gået hen og blevet til "A Midt Sommer Night Sex Comedy". Den får premiere i dag. Den jeg personligt bedst syntes om, den hedder "Blade Runner". Den er instrueret af Ridley Scott, som for et par år siden lavede "Alien". Den har Harrison Ford i hovedrollen, ham fra "Stjernekrigen" og "Jagten på den forsvundne skat". Den er en filmatisering efter en meget kendt science fiction-bog herovre, som hedder "Do Androids Dream of Electric Sheeps?", "Drømmer kunstige mennesker om elektriske får?", og den foregår i et regnfyldt Los Angeles i begyndelsen af 2019. Og Blade Runner er navnet på en politigruppe, som Harrison Ford er medlem af, og politigruppen har fået til specialopgave fået at tage ud og myrde replikanter. Replikanter er en slags kunstig laboratorie-skabte mennesker, som man bruger i det ydre rum som slaver. Og filmen er gået hen og blevet en slags eksistensalistisk science fiction-film, med nogen af de smukkeste og mest meningsfyldte speciel effekts, man har set siden ?2001?. Den og de er ligesom ?2001? fremstillet af Douglas Trumbull og så er der noget ret spændende musik, som er lavet af gruppen Vangelis, en slags swing-erstatningskaffe fra 40"erne med masser af præfabrikeret melankoli. Og så er der selvfølgelig "Rocky 3", som vi lige har haft danmarkspremiere. Det nye ved Rocky 3-filmen er, at en af øh Rockys nærmeste dør, en af de, der har været med i de to tidligere film, og Apollo Criest, der jo var ærkeskurken i Rocky 1 og 2, går hen og bliver Rockys træner. Den nye skurk hedder Clubber Lang og er også sort med mohawk-punkfrisure, og han er et kæmpestort brød på et par meter og ligeså bred over skulderne. Slutkampen har accelereret ganske gevaldigt fra den først Rocky-film, hvor de to modstander slog på hinanden ca. 75 gange, øh og nu er det gået hen og blevet til noget med over 200 gange, så folk får bestemt valuta for pengene. Men øh Rocky er her i tredje akt og formentligt sidste akt gået hen og blevet en fast samfundsborger, som hviler sig på succesen og har mistet sin arbejderbaggrund, og for den sags skyld også sit overlevelsesinstinkt, og det det, som Rocky i filmen kalder Eye of the Tiger, og det det som Survivor-gruppen herovre har fået sig et forholdsvist stort hit på.