Pop 83 03-10-1983 (mandag) Denne udsendelse har speaks   Indhold  Speak  Plade-info
Vis forrige udsendelse Vis næste udsendelse Tilbage til års-oversigt 
00:00Fantasy Three
It's your rock  
00:12
Velkomst
Hej Danmark! Så er der lydbølger i luften på strækningen USA streg Radiohuset og Rosenørns Allé, hvorfra der nu er musikalsk pakkepost til dig der har tid, lyst og legesyge til en gang nonstop pop. Jeg er Kim Schumacher - manden der ikke engang kan stave til USA, hvorfra dagens udgave af Pop 83 bliver sendt her fra New York. Velkommen altså ... det her er - er den sevet ind? - Pop 83 med Fantasy 3 - "Its your rock".


05:03Grandmaster Flash & The Furious Five
New York, New York  
00:05
Introduktion
New York er ikke altid hvad den ser ud til. Du bliver let narret når du kommer udefra. Byen er bare for meget - her er for mange mennesker, selvmord, jobløshed, papmad, ludere, bondefangere, sammenbrug, skizofreni, og paranoia. TV-drømmene står i skarp kontrast med virkeligheden når Grandmaster Flash og hans Furious Five åbner vinduet ud mod "New York, New York".


11:05Club House
Do it again medley with Billie Jean  
00:44
Introduktion
En af årets ørevarmere hjemme hos dig i Dänemark og her hos mig i USA har været Michael Jacksons sang om pigen, der påstår han er faren til hendes barn. Og hvis du nu ruller med øjnene, sukker og suger på dine tænder over igen at skulle høre denne velkendte rytme, så tag lige og nærlyt - for det her er ikke Billie Jean... og alligevel. Sangen har fået smækket en gammel traver: "Do it again" oven i rytmesporet, og er endt som gyngende lydtapet på gruppen Clubhouse's genindspilning af de to sange... samtidig! Gør det igen, tøs - "Do it again, Billie Jean" med Clubhouse.


16:14Shango
Shango message  
00:23
Introduktion
Og her bliver der så lagt et lidt rappende, meget instrumentalt rytmeæg i New Yorks sommerfeber *). En kølig synthesizer, taktfast clap-trap, brandvarm funk... gruppen Shango er helt igennem hårdkogt i tonen på sin egen meddelelse herovre fra på "Shango's message".
*) sommerfeber ... i oktober?? Det kan skyldes at udsendelsen er båndet tidligere (i New York), men først sendt langt senere i Danmark.

20:58Will Powers
Adventures in success  
00:10
Introduktion
New Yorks boghandler er fulde af pop-psykologibøger om hvordan man forbedrer sig selv, og får mere ud af liv, lyst og arbejde. Det kræver viljestyrke, og det har gruppen med netop dét navn skåret en skive over med mere end en enkelt smilerynke om munden. Værsgo' - læn dig tilbage, luk øjnene, sig dit mantra og lyt til hvordan du bliver en omvandrende succes på to gå-ben i "Adventures in success" med Willpowers.


25:45Newcleus
Jam on revenge (the wicky-wicky song)  
00:01
Introduktion
Og her kommer så en flok studie-mus rokkende, som med held har gnavet sig ind til New Yorks diskoteker. En klat hævngerrig marmelade ved navn Newcleus Jam on revenge *) med "The Wicky-Wicky song".
*) Som Kim siger det, lyder det som om Jam on revenge er en del af gruppens navn - ikke sangtitlens navn!

30:36Herbie Hancock
Rockit  
00:04
Introduktion
Den amerikanske pladeindustris nyeste påfund herovre er at scratche sangene. Man ta'r pickuppen og vrider den ned i pladerillen, stikker teknologien en manuel øretæve og kører skiven frem og tilbage. Her er det Herbie Hancock, der kradser sig i ridsen på "Rock it".
30:38

34:01Fatback featuring Gerry Bledsoe
Is this the future?  
00:20
Introduktion
USA-bankerne tjener stadigvæk flere og flere penge, mens der hele tiden bliver skåret ned på undervisningen herovre, og desperationen blandt USA's arbejdsløse unge stiger og stiger. Udsigten til fremtiden kan man kigge langt efter hvis man er uden job, penge, selvrespekt og tiltro til dagen i morgen. Præsident Reagan siger at han vil rette kursen op, men kun et fjols vil stå bag denne form for virkelighed, synger gruppen Fatback på nummeret "Er det her fremtiden?" - "Is this the future?"


37:18N.O.I.A.
The rule to survive (looking for love)  
00:14
Introduktion
Fra Fatbacks udsigtsløse amerika-fremtid til gode råd fra gruppen N.O.I.A., der giver åndelig førstehjælp på sangen her. Først skaffer du penge, så går du på udkig efter kærligheden, mens du hvæsser vampyrtænderne. Du er ung og stærk - handler du nu, scorer du kassen om lidt. N.O.I.A med "The role to survice ... looking for love".


42:54Up Front
Infatuation  
00:23
Introduktion
Så er det gruppen Upfront der kommer hernede bagved, og er med til at sætte lidt ekstra skub på de sidste minutter af New York-udgaven af Pop 83 - lydsporet der fører dig ind i fremtiden. Pop 83 er selvfølgelig tilbage i de hjemlige riller næste mandag samme tid, sted og frekvens - jeg er Kim Schumacher, manden som altid checker lynlåsen inden han forlader studiet, og indtil vi høres ved igen: Ha' det rigtigt fantastisk.