Pop 83 07-11-1983 (mandag) Denne udsendelse har speaks   Indhold  Speak  Plade-info
Vis forrige udsendelse Vis næste udsendelse Tilbage til års-oversigt 
00:00Intro
  
00:31Gloria Gaynor
I am what I am  
00:40
Introduktion
Så er det med at få tandtråden ud af øregangen - her er Kim Schumacher, manden som netop har transporteret sin stærkt forslidte charme tilbage fra New York - byen der aldrig sover og heller ikke ser sådan ud, og det her er fra radiohuset Rosenørns Allé i København - byen der altid sover og også ser sådan ud, Pop 83 med ny brugsmusik fra den amerikanske østkyst.


02:17
Introduktion
Så er Gloria Gaynor frygteligt tilbage med pletskuddet "I am what I am" fra bøssemusicalen "La Cage Aux Folles" på Broadway. Og Gloria, do you remember your own very first job as a singer?
Herefter fortæller Gloria om hvordan hun første gang synger på en natklub.

06:03Cosmic Touch
Nothing ever changes  
00:16
Introduktion
Ligeretsudviklingen mellem USA's sorte og hvide tror gruppen Cosmic Touch ikke meget på. Politikkerne boller stadigvæk udviklingen i stykker, og sorte klarer sig stadig bedst som kriminelle, luderkarle og mafiamedlemmer ... "Nothing ever changes" - Cosmic Touch.


09:29Twilight 22
Electric kingdom  
02:22
Introduktion
Så er der arabisk-inspireret tusmørke-toner fra Twilight 22 med deres elektiske funk-rap-drømmeland "Electric kingdom".


16:12Grandmaster Flash & Melle Melle
White lines  
00:00
Introduktion
Og så kridter Pop 83 banerne op. Når virkeligheden rotter sig sammen mod een, er det tillokkende at ønske sig andre steder hen. Der er farver i moden i år, og årets modestof i de amerikanske storbyer er kokain. Du kan dårligt deltage i et større selskab i New York uden at stikke næsen i det i lange baner - kald det Coke, kald det sukker, kald det sne - but don't do it! "White lines" ... Grandmaster og Melle Melle.


00:37
Synger med
Waaauuu
Uuhhm...
Wrraauuuu


23:32Donna Summer
She works hard for the money  
00:02
Outroduktion
Her snøfter Grandmaster og Melle Melle og deres No-Coke-Joke "White lines" bort, der koster både helbred og penge.


00:10
Introduktion
Og penge skal der også til i The greatest country in the World for at holde bare skindet på næsen, og lidt længere fremme fortæller Donna Summer om hvordan hun blev inspireret til sin nyeste slagsang, der kommer her: "She works hard for the money" i en forlænget dance-mix.


03:36
Midtvejskommentar
Donna Summer fortæller at det var da hun og hendes manager gik ind på et kvindetoilet i Hollywood og så en sovende tissekone siddende sovende foran et tændt tv at inspirationen til "She works hard for the money" her meldte sig.
Herefter fortsætter Donna Summer historien ...

28:52Gary's Gang
Makin' music  
00:16
Introduktion
Og lad os så tage og helt slippe jordforbindelsen til den barske pengeslugende hverdag i og uden for toiletterne i selskab med Bjarnes Bande - eller som de hedder i USA: Gary's Gang - og kaste os ud i brugsmusikkens allertyndeste teknosfære og spinde noder i tomrummet. Gary's Gang og "Makin' music".


36:00Hazell Dean
Searchin' (I gotta find a man)  
00:02
Introduktion
Og mens Gary's Gang synker dybere og dybere ind i elektro-poppens store sorte hul på jagt efter de forsvundne erotozoner *), så får Hazell Dean store dele af New Yorks diskoteksgengangere til at steppe skråt og sidelæns rundt på dansearenaen i jagten på de forsvundne mænd i hendes liv. "Searing - I gotta find a man" - Hazell Dean.
*) erotozoner ???

42:42Irene Cara
Why me?  
00:00
Introduktion
Først gjorde sangen "Fame" Irene Cara berømt, så kom "Flashdance - What a feeling", som var færdigindspillet på tre dage.
Irene Cara snakker lidt ...

00:13
Introduktion
Irene Cara forestillede sig aldrig at sangen ville blive så stor en succes.
Irene Cara snakker lidt ...

00:23
Introduktion
Efter Fame var det svært at holde karrieren gående, og finde en producer.
Irene Cara snakker lidt ...

00:30
Introduktion
Den endelige producer, der også har hjulpet med hendes nyeste sang "Why me?", blev Giorgio Moroder, der her siger:
Giorgio Moroder introducerer:
So lets do .. what shall we do? Shall we do "Why me"?


03:43
Farvelkomst
Og med Irene Cara banker vi over målstregen og rammer om nogle minutter klokken 20 radioavisen. Om fire dage trækker jeg bukserne af den amerikanske gruppe The Oakridge Boys i Fredagsåbent, hvor du ok... også kan komme til at møde skønheden og uhyret og høre om dagens tilbud i prostitution. Og næste mandag er Pop 83 igen affyringsrampe for en ny ladning musik fra New York - flueklatten på USA's østkyst - samme tid, sted og frekvens. Jeg er Kim Schumacher, manden som i disse moderne tider aldrig har haft brug for et par gummihandsker, eller en gummihat for den sags skyld, og indtil vi høres ved igen: Ha' det - ahemm - rigtigt fantastisk.