Studie 86 17-02-1986 (mandag) Denne udsendelse har speaks   Indhold  Speak  Plade-info
Vis forrige udsendelse Vis næste udsendelse Tilbage til års-oversigt 
00:00Intro
  
00:00
Velkomst
Hey du der med håret. Så er det her hen! Nu begynder det!


00:03The Flirts
New toy  
00:34
Velkomst
Dav-dav, god eftermiddag. Op på neglene og kom nærmere! Det er den første mandag i resten 1986. Klokken har slået et slag for døgnets 15. time, og du har fået ørerne i lydmaskineriet fra P3. Jeg er Kim Schumacher – manden der, når han først får begyndt, får folk til at gemme sig i medicinskabet. Og fra Rosenørns Alle i København – byen hvor myndighederne sender skatten direkte videre til dig. Det her er stedet, hvor licensen giver dig sådan et smæk over ørerne. Studie 86 – du vil elske det!


02:22
Midtvejskommentar
Yeah you need a new toy.


02:27
Midtvejskommentar
Mhh. Look for it baby.


03:56
Midtvejskommentar
Du er inde i Studie 86 – du er hjemme igen.


05:47
Outroduktion
The Flirts er tidligt ude med forårsfornemmelserne og varmer vinterhalvåret op. Pigerne finder nyt potent legetøj ovre i kravlegården hos drengene på ”New toy”.


06:05Pattie Brooks
Lifeline dancing  
06:22
Introduktion
Og så slår Studie 86 over i det mere elektrofunkede fodslag. Patti Brooks er ved at sætte strøm på stikkontakten og holde livsforsyningerne ved lige mellem sig og partneren. Følelsernes varm-kolde vekselstrøm danser på en tynd line mellem himmel og helvede. ”Lifeline” og Patti Brooks.


09:04
Midtvejskommentar
Det bedste er altid bedre. Du er inde i Studie 86.


11:32
Outroduktion
Pattie Brooks har spændt sit følelsesliv ud som en tynd linedanserline på ”Lifeline dancing”.


11:37Mai Tai
Female intuition  
12:44
Introduktion
Så er Mai Tai i fuld gang med at pumpe alle 12 tommer op i Studie 86 så saftspændingerne strutter. Der er godt med perlende promiller i den her blandingscocktail. Mai Tai checker lige hvor mange tommer kærligheden har at byde og bide i på – raouw – ”Female intuition”.


16:36
Outroduktion
Mai Tai har kvindelige fornemmelser så det klør alle de rigtige steder på ”Female intuition”. Og så er her officiel Danmarkspremiere.


16:42Prince And The Revolution
Kiss  
16:46
Introduktion
Fræk funk og sugemærker op og ned af guitarhalsen. Princes nye strubelyde hedder ”Kiss”.


20:18
Outroduktion
Prince lader skam læberne gøre at det grove arbejde på ”Kiss”.


20:20Madonna
Borderline  
20:38
Introduktion
Og hvor man har mere en sin psykologiske uskyld i behold er man andet og mere en teknisk jomfru. En rigtig madonna er en, der går lige til stregen. Det ved hele verdens eneste krucifiksmadonna alt om. Hun er ved at blive drevet derud, hvor hun så gerne vil gøre det hun bagefter vil elske at fortryde på ”Borderline”.


23:15
Midtvejskommentar
Mindst snak. Mest musik. Studie 86.


26:27
Outroduktion
Successangen fra den gang Madonna kun var hjembyen New Yorks syngende trappeartist. Den opbollede US remix af grænsetilfældet, ”Borderline”.


26:33Mr. Mister
Broken wings  
26:41
Introduktion
Og tag så og tag svømmefødder på. Klap flyveørerne ud og gør klar til en drivende sentimental flaksetur. Vi klynger os til hinanden men måske er det i virkeligheden ved at være forbi. Kærlighedens luftkasteller er i færd med at tabe fjerene på ”Broken wings” og Mr. Mister.


31:25
Outroduktion
Mr. Mister prøver at få luft under vingerne og overvinde kærlighedens svimlende højdeskræk på ”Broken wings”.


31:29Depeche Mode
Stripped  
32:26
Introduktion
Og her er Depeche Mode ved at få adrenalinen sprøjtet de elektroniske pulsslag. Kom med til musiklandskabets industripark og føl højteknologiens uhæmmede frihedsfornemmelse på den nøgne, sårbare ”Stripped”.


35:36
Midtvejskommentar
Studie 86 – lyden der får dig til at bruge musikken med hele kroppen.


37:27
Outroduktion
Ingen maskespillere og forklædninger, kun ærlig nøgenhed. Tag dine beslutninger uden at gentage, hvad du ser på tv. Depeche Mode og ”Stripped”.


37:30Rose Laurens
American love  
37:37
Introduktion
Så er Studie 86 ved med tungt åndedræt at bane sig vej over Sukkenes bro. Turguiden er Rose Laurens, der stønner sig gennem den vestlige kulturs måde at vise følelser på ved hjælp af vejviseren ”American love”.


43:24
Outroduktion
Ahh, åhh. Kønnenes kamp skrider fremefter. Tiden iler, tårerne løber, manden går. Rose Laurens kommer på ”American love”.


43:29Ironic Remark
Rebirth of an anti christ  
44:09
Introduktion
Så tager fanden i aller bogstaveligste forstand ved i Studie 86. Gruppen Bionic Remark længes efter fandens fødselsdag på ”Rebirth of an anti-Christ”.


49:19
Outroduktion
Satans til forudanelser. Bionic Remark kan mærke, at tingene går ad helvede til og satan er på vej. Dyrets nummer er 666 på ”Rebirth of an anti-Christ”.


49:24Mark Shreeve
Legion (here I come)  
51:36
Farvelkomst
Jep, nemlig, sådan! I selskab med Mark Shreeves remix af ”Legion (here I come)” er Studie 86 ved at være færdig for i dag, men er naturligvis tilbage alle hverdag undtagen fredag, hvor Jukebox tager chancen eller omvendt, og lørdag hvor Christian Flagstad siger for fanfare da også i to timer af din tid. Jeg er Kim Schumacher – manden der godt vil lade sig nøje med noget af tætheden i imiteret læder, og du og jeg kan sidde tæt sammen igen om to små uger, nemlig mandag den 3. marts samme tid og frekvens hvis tør. Indtil da: hold livet ved lige og hav det du ved – raouw – fantastisk.