Studie 86 08-09-1986 (mandag) Denne udsendelse har speaks   Indhold  Speak  Plade-info
Vis forrige udsendelse Vis næste udsendelse Tilbage til års-oversigt 
00:00?
?  
01:20
Velkomst
Hey, du der med ørerne. Hvad får dig til at ligne en Folkevogn med dørene åbne? Så er det her hen.


01:26Max-Him
Danger danger  
00:16
Velkomst
Dav-dav, god eftermiddag. Luk sanseapparatet op, slå antennerne ud, nu begynder det. Det er mandag, det er 15.05, det er P3, det er FMs kilowatt-farlige musikområde - så ved du godt, hvor du er henne. De næste 55 minutter får du blomkålsørerne til at stå i fuldt flor – det eneste sted i Danmark, der tæller. Jeg er Kim Schumacher – manden som storken fløj rundt med over abegrotten i en hel uge, før den afleverede pakken ved forældres hoveddør. Og fra Rosenørns Alle i København – byen der ikke fejler noget, et mirakel ikke kan kurere. Det her er stedet, hvor licensen sætter dine trommehinder på stereofonisk test-tur. Studie 86 – du vil elske det!


03:35
Midtvejskommentar
Du er inde i Studie 86 – du er hjemme igen.


05:21
Outroduktion
Generator-disco, der farligt flytter sig længere ud i følelsernes minefelt. Gode landminer til farligt spil. Max-Him vil have dig, selv om han har opfanget faresignalerne på 'Danger danger'.


07:00Dead Or Alive
Brand new lover  
00:20
Introduktion
Man behøver ikke bekymre sig her i livet. Ingen slipper fra det i live. Så er her officiel danmarkspremiere. Her er der nødskrig fra Dead Or Alive, der synes at parforholdet er så kedeligt, at man må tælle får for at holde sig i live og vil overraskes på 'Brand new love'.


02:39
Midtvejskommentar
Det bedste, du kan foretage dig med tøjet på - Studie 86.


07:02
Outroduktion
Dead Or Alive er mere levende end døde trods parforholdets kvælende strubegreb og ser sig om efter nye sparringspartnere på 'Brand new love'.


14:03Pete Wylie
Diamond girl  
00:06
Introduktion
Og her kommer navlebeskuende Pete Wylie og tager sig selv på ædelstenene, mens stemmehvirvlerne henvender sig til den brillante dame, der vikler mændene om fingrene i håndfulde. Parringslysterne glimter for hr. og fru Simili på 'Diamond girl'.


01:30
Midtvejskommentar
Studie 86.


05:07
Outroduktion
Diamantpigen svinger suverænt med kærlighedens skarpladte 24 karats pumpgun. Pete Wylie har ramt livslysten i understellet af 'Diamond girl'.


19:20Midnight Sunrise
On the house  
00:07
Introduktion
Gratis uddeling af kropsæt nærkontakt. Midnatssolen står op over chicago-funkens professionelle pigegarde, der deler ud på fransk, spansk, græsk eller bare almindelig hørehæmmet missionærstilling på 'On the house'.


04:58
Outroduktion
Midnight Sunrise deler ud af kærlighedens rabatmærker. Kan du komme igen, er anden tur gratis på 'On the house'.


24:26Stacy Lattisaw
Nail it to the wall  
00:13
Introduktion
Og så er lille Stacy Lattisaw kommet i puberteten. Hun opfordrer til lidt aftenskoleundervisning i hvordan man får krammet på partneren og tæver møbelbankeren gennem væggen på den sømspidse 'Nail it to the wall'.


04:45
Outroduktion
Stacy Lattisaw vil gerne have sømmet trykket i bund på 'Nail it to the wall'.


29:17George Duke
Broken glass  
00:15
Introduktion
Så er her elektronisk funkpop på vej. George Duke er ved at samle tomme flasker sammen og gøre klar til breaksne på det muntre musikalske køkken af 'Broken glass'.


04:09
Outroduktion
George Duke dukker nakken, mens flaskerne fløjter og luften er tyk af knust glas, der perforerer lydtapetet på 'Broken glass'.


33:37Promo-Mix 1
-  
00:01
Introduktion
Så er her kvalificeret lagkage-mix. De næste 10-12 minutter skal du bl.a. møde Janet Jackson, Nicole, E. G. Daily, John Jellybean, Alisha, Sheila E, Whitney Houston og Miami Sound Machine for bare at nævne nogle stykker. Studie 86 - mega-maxi-mester-monster-million-dollar-mix.


03:04
Midtvejskommentar
Du er inde i Studie 86 - din generations musik.


05:31
Midtvejskommentar
Studie 86 - hot heavy hit mix.


08:07
Midtvejskommentar
Lyden, der får dig til at bruge musikken med hele kroppen - Studie 86.


11:45
Outroduktion
De sidste 12 minutter har du lagt ører, tid og talent til bl.a. ‘What have you done for me lately?’, ‘Don't you want my love?’, ‘Say it, say it’, ‘Sidewalk’, ‘Baby talk’, ‘Love bizarre’, ‘How will I know?’ og her til slut 'Conga'. Studie 86 - mega-maxi-mester-monster-million-dollar-mix.


45:50The Communards
Don't leave me this way  
00:16
Introduktion
Har du lagt mærke til, at enlige slet ikke er gift? Nogen gange oplever folk, at deres faste partner er kalveknæede, skeløjede, overvægtige og stupide, og det er endda kun deres gode sider. The Communards vil finde sig i alt, selv dit udseende, bare du bliver boende på 'Don't leave me this way'.


04:52
Outroduktion
Hvis du lader ørene lede efter folk, som bor her, er du kommet til det rigtige sted. The Communards opfordrer fyrrene til at blive boende på 'Don't leave me this way'.


50:50Man 2 Man
Sex symbol  
00:42
Farvelkomst
Farvelkomst (54:35) Jep, nemlig, sådan. I selskab med Man 2 Man og deres halverotiske sexbimble er Studie 86 ved at skrue ned for tiltrækningskraften og den dyriske magnetisme, i alt fald for i dag, men Studie 86 er naturligvis i løbetiden med 45 omdrejninger i minuttet alle hverdage undta.. [].
[han kommer til at slippe knappen til mikrofonen for tidligt og klipper ’..gen fredag’ fra.

04:01
Farvelkomst
Fra næste mandag holder Studie 86 pause og spærrer dine lyttemuskler inde på Radio Rita, der begynder at piratsende på P3 om en uge. Jeg er Kim Schumacher – mandens hvis opfattelse af en glad aften og en tur i byen er at gå ned med skraldebøtten. Men jeg vender frygtelig tilbage om fire uger fra nu, nemlig 1. oktober, hvor Onsdagsåbent byder på Klubland 19.05. Indtil da, hav det du ved- raouw - rigtig fantastisk.