Pop 84 19-11-1984 (mandag) Denne udsendelse har speaks   Indhold  Speak  Plade-info
Vis forrige udsendelse Vis næste udsendelse Tilbage til års-oversigt 
00:00Strafe
Set it off  
00:10
Velkomst
Dav-dav, god halvaften. Resten af livet begynder lige nu. Klokken er få sekunder mere end 19:05, og nu kommer der farver på virkeligheden. Verden breder sig ud i fuld stereo. Du kan godt slæbe talenterne tættere på rørradioen her. Hvem du er vil myndighederne stadig gerne vide meget mere om. Jeg er Kim Schumacher – manden der lærte brødrene Wright at flyve med ørerne. Og fra Rosenørns alle i København – byen der kræver det store kørekort. Det er her – endnu en gang - det vi kalder Pop 84.


04:35
Midtvejskommentar
Jo mere du lytter, des bedre bliver det – du er inde i Pop 84.


06:51
Midtvejskommentar
Her er det gruppen Strafe, der opfordrer til uroligheder og får gang i festen på ’Set it off’.


08:38
Midtvejskommentar
Set-set-set-set it off. Set-set it off. Jep! Det her er altså ’Set it off’ med gruppen Strafe.


08:51Sylvester
Rock the box  
09:34Sylvester
Rock the box  
01:26
Synger med
Liverpool to Wales... Yeah pump it... Rock the box.


01:51
Introduktion
Seje, sorte Sylvester retter på buksebulen og sparker rock-diskoen en i skridtet på hyllesten til ghettoblasteren, ’Rock the box’.


03:40
Oral lyd
Aaaauuuuhhh


03:50
Outroduktion
Rock the box


13:52The Flirts
Helpless  
00:12
Introduktion
Og her kommer så de kvieøjede Flirts og er som altid i løbetiden og har smøget bryster og hofteholdere rundt om sangmusklerne og føler sig hjælpeløse af jalousi på alle tolv tommer af ’Helpless’ – The Flirts.


06:06
Outroduktion
Jaeh, her er det så The Flirts, der forsvinder med alle tolv tommers hjælpeløshed på huuu ’Helpless’.


20:06Hassan & 7-11
Emotions can be serious  
03:18
Introduktion
Tilværelsen er ikke bare fis og lagkage. Den kan også være en hård nød at knække tænderne på. Lille Hassan her rapper sig fra 7-11 gennem at følelser også kan være alvorlige, når der ikke er til huslejen, og konen deler lagner med ens bedste ven. ’Emotions can be serious’, Hassan & 7-11.


04:58
Outroduktion
’Emotions can be serious’ med Hassan & 7-11.


25:08D.ST.
Megamix II: Why is it fresh?  
00:07
Introduktion
Og så spadserer du lige ind i øreindgangen til otte minutters scratch-koncert i selskab med mesteren selv, D.ST. og hans andet opus, ’Mega-Mix II’, der giver ny mening til udtrykket lagkagemix. Grandmaster D.ST. altså og ’Mega-Mix II’.


07:37
Outroduktion
Graffitti af stormesteren selv, Grandmaster D.ST. og hans nyeste orkesterværk, ’Mega-Mix II’.


32:54John Rocca
Once upon a time  
02:44
Introduktion
Der var en gang John Rocca og hans sang. Den forgreb New Yorks mixmestre Latin Rascals sig på, så nu lyder musikeventyret sådan her: ’Once upon a time’ med resterne af John Rocca.


36:00John Rocca
Once upon a time  
02:50
Outroduktion
Sådan! John Rocca og det elektriske eventyr, gensplejsningsnummeret ’Once upon a time’.


38:57Billy Ocean
Caribbean queen (no more love on the run)  
03:25
Introduktion
Det her er Billy Ocean, der besynger skønheden fra sydhavsøen, så det palmesuser for ørerne. Du kender det godt. Du er ude i virkeligheden og spiller spillets regler, og så pludselig får kærligheden potens og styrer i sikker havn. No more love on the run synger Billy Ocean på ’Carribbian queen’.


05:34
Outroduktion
No more love on the run.. Jaeh, uhhh. Billy Ocean og ’Caribbean queen’.


44:47Sheila E.
The glamorous life  
00:16
Introduktion
Og her kommer så Sheila E – navnet på både forsanger og gruppe – der er filosjofel og tænker tanker om tilværelsens dybere mening. Om livet, døden, kærligheden og skattevæsenet, og ikke nødvendigvis i den rækkefølge. Ægte kærlighed er virkelig skræmmende, og penge betaler nu en gang kun huslejen. Livet er et surt opstød at trække vejret i mener Sheila E på ’The glamorous life’.


05:43
Outroduktion
Sheila E vil opleve eventyret på ’The glamorous life’.


50:42Konk
Your Life  
01:27
Farvelkomst
Jep! Så er Pop 84 ved og synge på sidste vers i selskab med gruppen Konk og nummeret ’What you want’. Men Pop 84 er selvfølgelig tilbage næste mandag samme tid, sted og frekvens, hvor det er min favoritbamse, Hans Otto Bisgaard, der klør dig i musikpelsen. Jeg er Kim Schumacher – manden der hellere vil være hammeren end sømmet. Og indtil du og jeg mødes midt i december igen, så har du selvfølgelig at ha’ det du ved nok wraraaaaoouuuvvv rigtig fantastisk.