Studie 83 02-05-1983 (mandag)
Indhold
Speak
Plade-info
00:00
Yarbrough & Peoples
Heartbeats
00:00
Velkomst
DK ... DR... FM... P3 - så har du fået ørene i en stor tre kvarters musikmaskine - der er ved at være forår i luften, safterne vil stige og følelserne komme i kog i denne forårssæsonnens første Studie 83, der lægger ud med et hjertetilfælde, og senere arbejder sig længere nedefter på den menneskelige anatomis landkort. Du er røget ind i 55 minutters non-stop pop. Jeg er Kim Schumacher, og det her er Yarbrough & Peoples "Heartbeat". Hæng på - der kommer gang i den.
05:38
Unlimited Touch
Love explosion
00:07
Introduktion
Gnider man tilstrækkeligt længe på kærlighedens olierede lampe, viser lampens ånd sig. Og det er netop tilfældet nu, hvor gruppemedlemmerne her giver hinanden en hjælpende hånd og får kærligheden til at skyde i alle retninger i "Love explosion" med Unlimited Touch.
04:51
Introduktion
På kærlighedens loppemarked kan du få dine vildeste drømme opfyldt for en slik, eller brænde nalderne hvis du ikke tager dig i agt. Én af markedets erfarne kvinder er Nona Hendryx, der her giver dig det råd at gøre sjælen til en isblomst - bliv en hjertekold kludedukke, og lad følelsernes forfølgelsesvanvid slå ud i fuld flor på "Dummy Up".
10:50
Nona Hendryx
Dummy up
14:52
Laura Branigan
Solitaire
00:03
Introduktion
Laura Branigan har også hjertesorg. Hun har gjort alt for sin fyr, men dyret er alligevel stukket af, og nu sidder hun alene og får sig en solist-klimaks med "Solitaire" - kortspillet for fortabte elskende, der er kommet til kort.
03:47
Outroduktion
Laura Branigan og "Solitaire".
18:47
Michael Jackson
Billie Jean
00:10
Introduktion
Og så er tiden inde til at putte pessaret i øregangen, for her kommer seks minutters præventions-undervisning under ledelse af Michael Jackson, der måske - måske ikke - har lavet en smutter. Han har ihvertfald fået en faderskabssag på halsen af en beundrerinde, der siger at han er den eneste ene, men "ungen er ikke min" påstår Michael Jackson overfor "Billy Jean".
23:28
Thompson Twins
Love on your side
00:04
Introduktion
Tvillinger er almindeligvis noget med to, men Thompson Twins må have lagt et æg, for gruppen består overraskende af en dreng plus en pige plus en dreng til - og ingen af dem er tvillinger, men udgør alligevel en musikalsk trekant, der her konstaterer at du får lidt ved siden af - "You got love on your side" ... Thompson Twins.
03:50
Introduktion
Det er ikke nemt at være kongelig - spørg bare vores egen konge- eller dronningefamilie må det vel hedde, hvis køns- og privatliv ugepressen og en vis del af befolkningen holder sig løbende orienteret om. Rappe Prince har det heller ikke let - han er røget bag rattet i en erfaren kærlighedsmaskine, der har flere hestekræfter end han, og er kørt til af mange andre før ham. Prince med "Little red corvette".
Speaken starter i Thompson Twins, men slutter i Prince's nummer.
27:15
Prince
Little red corvette
04:16
Outroduktion
Her drøner Prince af i sit lille dampende snævre blodrøde corvette derudaf på LP-rillerne af nineteen ninetynine - 1999. Og vender du det årstal om, får du et ét-tal i enden og tre gange ...
31:49
Berlin
Sex
00:00
Introduktion
... [SEX] med gruppen Berlin, der her giver en kønsrollerapport fra en verden, hvor kvinder er småpiger, ludere. jomfruer, mødre, gudinder, biseksuelle tæver, engangsknald og drenge endda mens mænd bliver ved med bare at være ... mænd!
[SEX] siges af sangeringen i Berlin. Det speak er bare ufatteligt godt timet af Kim - der er ingen tænkepauser - det passer bare.
36:03
ABC
4 ever 2 gether
00:07
Introduktion
Så bliver det ABC's tur til at give sit bud på den svære kærlighed. Gruppen hæver de intellektuelle øjenbryn, og svinger mellem højstemte svulstigheder og et syn på kønslivet som noget opreklameret lort, der hører hjemme i affaldscontaineren sammen med dybsindighederne her i "Forever together" ... ABC.
40:47
Heaven 17
Let me go
00:07
Introduktion
Og i det øjeblik man tror man er i parforholdets syttende himmel, ja så havner man alligevel lige lukt i følelseshelvedet og vil have sin frihed igen. Her er det Heaven 17, der forsøger at undslippe kærlighedens kvælende favntag med udråbet "Let me go" - folk er nu heller ikke nemme at gøre tilpas!
46:07
IMPI
IMPI
00:04
Farvelkomst
Og som rosinen i pølseenden kommer her en flok vildmænd traskende, svinger sig i lianerne og guitar-strengene i den her gang urskovs-tramp som hedder I.M.P.I. - IMPI af og med gruppen af samme navn. Jeg er Kim Schumacher, og du har lyttet til det vi kalder Studie 83 - har du kastet op på rya-tæppet derhjemme, eller været i ekstase den sidste lille times tid, så tag og send mig et brevkort og giv din mening til kende på postnummeret 1999 København V, og husk nu at sætte frimærke på, tumpe. Og indtil vi høres igen: ha' det rigtigt fantastisk.