Studie 86 14-07-1986 (mandag) Denne udsendelse har speaks   Indhold  Speak  Plade-info
Vis forrige udsendelse Vis næste udsendelse Tilbage til års-oversigt 
00:00Intro
  
00:00
Velkomst
Hey, du der! Er det dit hår, eller har du høfeber?


00:04Erasure
Gimme gimme gimme  
00:31
Velkomst
Dav-dav, god eftermiddag. Op på ferietabletterne og få ører og fødder i omdrejninger. Det er mandag. Klokken har passeret 15.05. Du er på vej ind i en kasse øretæver med kontant afregning ved kasse 1. Det her er P3, Danmarks Radio – den eneste musikalske vareudlevering, der tæller de næste to timer af din tilværelse. Jeg er Kim Schumacher – manden der lyder dobbelt så ubegavet i stereo. Og fra Rosenørns Alle i København – byen der puster lys ud for at se, hvor mørkt det er. Det her er stedet, hvor licensen stikker dig en over ørerne. Studie 86 - du vil elske det.


03:10
Midtvejskommentar
Du er inde i Studie 86 – du er hjemme igen.


04:39
Outroduktion
Erasure er ved at tabe pusten ved udsigt til mænd efter midnat på Abbas gamle havesyge kræve-nummer ’Gimme Gimme’.


04:52Book Of Love
I touch roses  
00:10
Introduktion
Hvad sender man mon til en syg blomsterhandler? Måske månedens bog? Den tager seks uger at læse. Her er Studie 86s tilbud Book of love og deres følsomme ’I touch roses’.


03:11
Midtvejskommentar
Studie 86 – Danmarks bedst stimulerende ferietablet.


05:09
Outroduktion
Book of love lader de kærlighedsrøde æselører formere sig ved følsom knopskydning på den rosende ’I touch roses’.


10:07Kino
(Big) Room in my heart  
00:24
Introduktion
Så sænker biografmørket sig over Studie 86. Her kommer Kino spolende, tænder filmprojektorens halogenlampe, spreder lys i begge side af hjertekamrene. Der er cardiospasmer på den hjertegribende 'Big Room in my heart'.


05:42
Outroduktion
Mange mennesker ved ikke, hvor lykkelige de er, før de bliver gift, og så er det for sent. Kinos hjertekamre er store ventesale på 'Big Room in my heart'.


15:54Al Corley
Face to face  
00:12
Introduktion
Nogen mænd kan kaste et blik på en kvinde og sige hvilken fortid, hun kommer til at få, når de er færdige med hende. Ansigt til ansigt, tå til tå, krop mod krop, mund mod mund, øre til musik, Al Corley klar til 'Face to face'.


05:38
Outroduktion
Scener fra et ægteskab. Sårbarhed er virkelig, følelser til at tage at føle på. Al Corley holder masken på 'Face to face'.


21:39Pete Shelley
Waiting for love  
00:16
Introduktion
Men sandheden er jo i virkeligheden ofte den, at det er drengene, der skal passe på pigerne. Hvis det, der fejlagtigt betegnes som det svage køn, møder en ulv i fåreklæder den ene dag, dukker mange piger op iført splinterny rævepels den næste. Her venter ulven Pete Shelley på sit livs rødhætte på 'Waiting for love'.


06:03
Outroduktion
Det begynder med røde roser men ender med forglemmigej. Pete Shelley har fat i følelsernes køreplan på 'Waiting for love'.


27:48Movieland
Postcard to New York  
00:06
Introduktion
Så er tiden inde til industriferiens og mandags-Studie 86s overfrankerede og højtflyvende sommerbrevkort. Iført lavmælt lillepige-stemme og stort højt humør flirter og filmer forsangeren i Movieland med din hit-fornemmelse. Flyveørerne får overfrankeret trommehinderne med luftporto på 'Postcard to New York'.


03:20
Midtvejskommentar
Mindst snak, mest musik, Studie 86.


07:48
Outroduktion
Det bedste ved at have privatsekretær er, at man kan skrive breve med ord, som man ikke kan stave til. Movieland ved godt, hvordan luftpost staves på 'Postcard to New York'.


35:44The Flirtations
Get up (come on over)  
00:07
Introduktion
Så byder Studie 86 på 12-tommers, der opfordrer til at komme op at stå, så man kan komme over og ligge ned. Lagendyb overfladebehandling venter dig ved mødet med The Flirtations og ugens bedste tilbud 'Get up, come on over'.


05:39
Outroduktion
Hvis du vil ha’ mig så kom og tag mig, få dig op at stå og kom her hen, 'Get up come on over' og The Flirtations.


41:30Wally Jump Junior And The Criminal Element
Jummp-back  
00:00
Introduktion
Ungkarlene i Wally Jump Junior og Criminal Element nyder den forbryderisk frie solotilværelse uden parforholdets bindende duetter på ’Jummp-back’, Freeman mix.


04:40
Outroduktion
En ungkarl er en mand, der kommer på arbejde fra en ny adresse hver dag. Wally Jump Junior og Criminal Element nyder friheden på 'Jummp-back'.


46:17Matt Bianco
Dancing in the street  
00:25
Introduktion
En bænkevarmer er en pige, der kommer hjem fra festen med den samme læbestift, som hun havde på, da hun gik ud. Her er Matt Bianco på vej og spiller op til dans i gaderne, så der kommer så mange mennesker, at man ikke kan se, hvem ens partner er. Man danser funky lige meget hvad de spiller på 'Dancing in the streets'.


04:30
Outroduktion
En stripteasedanserinde er en dame, som har alt og praler af det. Matt Bianco beholder alt tøjet på og tager sig til cha-cha-cha-kuglerne på 'Dancing in the streets'.


50:54Lime
Come on everybody  
01:19
Farvelkomst
Jep, nemlig, sådan. I selskab med Lime og 'Come on everybody' er vi alle sammen på kollisionskurs frem mod Radioavisen, der tjener til hyren om et par minutter. Studie 86 er ved at være færdig med sin første akt, men mens Børneradio bruger sommerferien til at blive tør bag ørerne, fester Studie 86 videre med musik for mænd og kvinder med hår på, under armene, frem til kl. 17.


02:11
Farvelkomst
Jeg er Kim Schumacher - manden der leder efter håndtagene til svingdørene. Og du og cirkler videre rundt om hinanden, når den store og lille viser i fællesskab peger på 16:10, sådan rundt regnet. Ind til da, hav det herligt, hej så længe.