Rah Band
Medlemmer:Richard Anthony Hewson
'Dizzy' Lizzy, hans kone

Historie:Bandet hedder Rah Band og nummeret "Clouds Across The Moon" er første
skæring fra deres første og så vidt jeg er orienteret eneste LP "Mystery"
fra 1985.
-breiler

Band og gruppe er måske for store ord at bruge i denne sammenhæng (trods
navnet). Rah Band var en af de større overraskelser på musikscenen i de
år. Det var simpelthen den lidt ældre musiker Richard Anthony Hewson
(RAH), der havde siddet og leget for sig selv med sin fire-spors
båndoptager, og som havde skabt sin helt egen jazz/funk/disco-stil.

Hewson har studeret klassisk musik og har forøvrigt arbejdet for Apple,
hvor han blandt andet har stået for orkestreringen (hedder det det på
dansk?) på The Beatles' "The Long and Winding Road".

Han havde et dancehit i 1977, der hed "The Crunch", og i 1980 vendte han
tilbage med maxien "Falcon"/"Tokyo Flyer", der var stort set
instrumentale numre (der var ganske lidt vokal på sidstnævnte). Efter
endnu et par hits syntes han der manglede lidt rigtig sang på et nyt
nummer, så han fik konen til at synge på "Perfumed Garden". The rest is
history, som de siger i udlandet.

Jeg tror ikke at 'Dizzy' Lizzy har sunget på andre plader før, og ved
ikke, om hun har sunget på andre siden.

Det får mig forøvrigt til at tænke på en anden aldrende musiker, der
skaber sin helt egen musikstil, og får konen til at stå for
vokalarbejdet. Resultatet var Enigma (ok, Sandra var måske ikke helt
ukendt som sangerinde på forhånd).

Kim Ludvigsen

Øvrige LP'er:

Going Up, 1983 EMI
Past, Present & Future, 1985 RCA

(Sidstnævnte er en opsamlings-LP - dog er alle numre nyindspillede/opfriskede og et par nye tilføjede)

Rah Band lod første gang høre fra sig i 1977 med singlen "The Crunch".

Desuden kan nævnes en del maxi-singler, hvoraf flere er ganske gode.

Richard Hewson har i øvrigt lavet fine ting som producer, orkester-arrangør, mm. Fremhæves skal Pilot's "From the album of the same name" (1974). (Alan Parsons producerede og Hewson lavede orkester-arrangementer og dirigerede orkestret.)

Hewson har arbejdet sammen med bl.a. Paul McCartney og mange andre.

Musique

Discografi:
Mystery, 1985 RCA, LP  
Clouds Across The Moon, 1985, RCA PT40042 

Links:

 Sidst opdateret 03-10-2003 (fredag) af breiler.


Spilles i:
Are You Satisfied
Andet 28-09-1985 (lørdag)
Clouds across the moon
Studie 85 13-05-1985 (mandag)
The Crunch 85
Andet 28-12-1985 (lørdag)