Fredagsåbent 23-12-1983 (fredag) Denne udsendelse har speaks   Indhold  Speak  Plade-info
Vis forrige udsendelse Vis næste udsendelse Tilbage til års-oversigt 
00:00Klip fra film (Psycho)
  
00:33KS speak
  
00:00
Introduktion
Hendes mor blev brutalt myrdet i brusebadet i gyserklassikeren Psyko. Navnet er Jamie Lee Curtis, og hun var for kort tid siden i København for at gøre reklame for sin egen nye film ”Bossen og bumsen”, der får premiere 2. juledag i en række biografer flere steder i landet.


01:06KS speak
  
00:00
Introduktion
Det er ikke enhver skuespillerinde, der forbedrer sit rygte ved at vise brysterne frem oppe på filmlærredet. Men efter at have tilbragt fem år skarpt forfulgt af forskellige sinssyge mordere og spøgelser i film som Maskernes nat og Tågen, har den 24-årige Jamie Lee Curtis med det smukke, aflange hesteansigt, det store grin og luksuspunkhåret, ændret stil fra skrigende gyserheltinde og er gået over i lyderfaget, i sin nye film altså. Her spiller hun Ofelia, luderen med det obligatoriske hjerte af guld og den uortodokse fornemmelse for storfinans. Det hjælper de to komikere og øvrige hovedrolleindehavere Eddie Murphy, ham fra 48 timer, og Dan Aykroyd ud af svære vanskeligheder. Men det begyndte altså alt sammen med Maskernes nat.


01:49Klip fra interview med Jamie Lee Curtis
  
02:25KS speak
  
00:00
Introduktion
Jamie Lee Curtis gik simpelthen til læseprøve på rollen som Laurie, filmens heltinde. Hun snakkede med instruktøren og fik rollen, selv om det i gåseøjne bare var en gyserfilm. Men arbejde, de vill hun. Prøve var ikke noget med at skrige. Derimod skulle hun se ud af et vindue og se ængstelig ud.


02:41Klip fra interview med Jamie Lee Curtis
  
02:58KS speak
  
00:00
Introduktion
I dag betragtes Maskernes nat som noget nær en klassiker, et filmmareridt om babysitteren der Allehelgenes nat bliver hjemsøgt af en gal morder. Trods successeen fik Jamie Lee ikke ret meget mere arbejde. ”Før jeg indspillede Maskernes nat”, siger hun, ”sagde alle, at de først ville se noget film med mig, før de gav mig arbejde. Nu havde jeg en film, og jeg fik stadig ikke noget arbejde”. Hun sagde ja til at spille rollen som heltinden igen i Maskernes nat 2, af pligt overfor instruktøren – det var trods alt ham, der havde givet hende den første chance. Men efter den besluttede hun sig til at se sig om efter manuskripter med mere meningsfuld dialog en ’hjælp’. Det lykkedes endelig, da hun sidste år fik tilbudt Ofelie i ”Bossen og bumsen”. Hun gik til læseprøve igen på rollen, men det forløb ikke uden vanskeligheder.


03:44Klip fra interview med Jamie Lee Curtis
  
04:19KS speak
  
00:00
Introduktion
Jamie Lee havde slået knæet dagen før prøve på Bossen og bumsen og fik rollen blandt andet fordi hende opsvumlede knæ gav hende en vis ægte vrede. Hun lavde ikke noget research-arbejde i New Yorks ludergader. ”Jeg ville elske at sige, at jeg fiskede et par tyre på 42nd Street, men det gjorde jeg altså ikke”, har hun fortalt. Derimod gik hun til prøve og forsøgte at se ud som en professionel luder iført lille strømpebukser, billige smykker og tyk makeup. Rollen som gyserfilmens skrigende heltinde er blevet kritiseret af flere amerikanske kvindeorganisationer, der mener Jamie Lee udbytter sin rolle som kvinde, og det undrer hende egentlig ikke.


04:56Klip fra interview med Jamie Lee Curtis
  
05:34KS speak
  
00:00
Introduktion
Jamie Lee hverken ryger, drikker eller går med drenge i sine første film og bliver alligevel kritiseret. I blandt andet Bossen og bumsen smider hun tøjet og hører nu ikke en lyd. Nu opfattes hun tværtimod som respektabel. Og nøgenscenerne?


05:48Klip fra interview med Jamie Lee Curtis
  
08:14KS speak
  
00:00
Introduktion
Jamie Lee bryder sig ikke meget om nøgenscenerne i filmen, men hun vil jo gerne have arbejde. Hun føler sig ikke udbyttet, og har vanskeligt ved at forestille sig at være det sexobjekt, som USA-pressen har gjort hende til. Bossen og bumsen handler naturligvis om meget andet en Jamie Lee Curtis’ bryster. Det er en skæg, vellykket komedie om to fyre – den ene rig og hvid, den anden sort og fattig - der her bliver offer for et groft væddemål mellem to gamle ondskabsfulde millionærer, der vædder om hvordan de to fyre vil opføre sig, hvis de bytter roller. Eddie Murphy får slået fast, at han er et stort komisk talent, da han og kollegaen Dan Aykroyd lærer pengemagtens spilleregler at kende og tager røven på millionærerne, godt hjulpe af Ofelias investeringsfornemmelser for at anbringe penge de rigtige steder. Bossen og bumsen har som sagt premiere 2. juledag og er blevet kaldt årets bedste amerikanske lystspil, og det kan man faktisk godt glæde sig til. Til slut et sidste par bemærkninger fra Jamie Lee Curtis, der for tiden slår sine folder med rockstaren Adam Ant. På spørgsmålet om hvilke intime detaljer hun aldrig før har fortalt til medierne om Adam lyder svaret:


08:28Adam and the ants
Puss ?n boots